Vandpibe for begyndere: Hvordan samler man en vandpibe? (1/4)

Table of contents

Dette er første afsnit af vores serie “Vandpibe for begyndere”. Hver måned introducerer vi dig til nye tips og tricks til dig, der er begynder og ny til det med vandpiber. I dette afsnit giver vi dig en komplet guide til, hvordan du samler en vandpibe, så du kan komme godt i gang med din vandpibe og ikke mindst din rygeoplevelse. Vi tager dig igennem alt, du skal vide om de nødvendige dele af vandpiben for at kunne samle den, og for at du får den bedst mulige oplevelse ud af det. Start din vandpiberejse lige netop her.

Pak hovedet med vandpibetobak

Noget af det første du skal gøre er at pakke hovedet på vandpiben med vandpibetobak. Der findes mange forskellige måder at pakke vandpibehovedet på, og dette er bestemt af den type tobak, du anvender. Det kan være en fordel at sætte sig ind i de forskellige teknikker, så du ender med den mest optimale oplevelse. Dog vil følgende metode fungerer i de fleste tilfælde: Start med at dele tobakken op i op i mindre stykker og mix det derefter sammen, så fugten i tobakken fordeles. Drys herefter tobakken ned i hovedet indtil hovedet er fyldt op til lige under randen. Det er vigtigt, at du ikke presser tobakken ned, så den bliver kompakt. Hvis du gør dette, kan du nemlig risikere at lukke hullerne i tobakken og dermed forhindre luftstrøm, som er nødvendig i de fleste tilfælde.

Brug en varmeregulator eller staniol

Når du har pakket dit vandpibehovede, skal du overdække det, så du dermed har et sted, du kan placere dine varme kul. Her findes der to metoder. Du kan enten bruge en varmeregulator eller du kan bruge helt almindeligt sølvpapir fra dit køkken. Vælger du at bruge staniol, skal du folde det udenom hovedet, så det dækker vandpibetobakken. Husk dog at sørge for, at der skal være to til fire millimeter mellem staniol og tobak. Herefter skal du sørge for at prikke huller i staniolen, så der kommer luft igennem. Dette kan du enten gøre med noget sidst såsom en gaffel, eller du kan bruge en folie huller. Når du har gjort dette, kan du hermed lægge dine vandpibekul ovenpå.

Klar til at samle

Du er nu klar til at samle selve vandpiben, så den kan blive klar til din rygeoplevelse. Vi har gjort det overskueligt for dig og tager dig dermed igennem en step by step guide lige her:

 

  • Fyld vasen med en tilpas mængde vand og placer den på en stabil overflade.
  • Sørg for at vasepakningen sidder godt fast på piberøret og sæt derefter forsigtigt piberøret ned i vasen.
  • Placer nu askebakken øverst på piberøret.
  • Placer herefter hovedpakningen løst på bunden af hovedet og tryk den blidt på toppen af vandpiberøret. Vær forsigtig med ikke at trykke for hårdt, da du dermed vil risikere at knække hovedet.
  • Placer slange pakningen på enden af slangen og indsæt derefter slangen i vandpiben.

 

Nu skulle din vandpibe gerne være klar til brug, og du kan dermed tilføje varme og tænde op for din vandpibe. Dog er det en god idé lige at sørge for, at din vandpibe ikke er utæt nogen steder. Hvis der kommer for meget luft igennem, når du suger, kan det være en fordel at fikse dette, inden du tænder op. Når du har tjekket dette, er du klar til at ryge din vandpibe, og du kan nu med fordel hive telefonen frem, ringe til vennerne og invitere dem på besøg til en sjov og hyggelig aften rundt om vandpiben.

Følg med i serien “Vandpibe for begyndere” og læs vores næste afsnit om, hvordan man laver en god vandpibe.

Categories: Vandpibe guides
Ida

Leave a comment