
Vandpibe for begyndere: Vandpibe heat management og placering af vandpibe kul (3/4)
Velkommen til tredje afsnit af vandpibe for begyndere, hvor vi kigger på heat management og placering af kul. Læs også vores forrige afsnit om, hvordan man laver en god vandpibe.
Har du nogensinde oplevet brændte vandpibehoveder, for tynd røg eller måske endda, at der ikke er nok smag fra tobakken? Hvis du har oplevet én eller flere af disse ting, så er det måske en god idé at tjekke din heat management. Dette kan måske virke som et lidt vagt svar, eftersom der er så mange forskellige faktorer, der spiller ind i håndtering af varmen. Nogle af disse faktorer er blandt andet:
- Størrelsen på vandpibehovedet
- Typen af vandpibekul
- Størrelsen af vandpibekul
- Antallet af vandpibekul
- Placering af kullene
- Tykkelse på staniol
- Brugen af varmeregulator (heat management)
Alle disse ting er værd at have i mente, når det kommer til heat management, og heat management handler i den grad om balance. For varmt kan resultere i brændt tobak, hvilket giver en skarp røg samt en brændt smag. For koldt kan derimod resultere, at der ikke kan ske en fordampning, hvilket vil give en kedelig smag og en vag røg.
Vælg den rette type kul
Der findes to typer af kul: Naturlige kul og engangskul. Naturlige kul brænder som regel langsommere og med lidt lavere varme end engangskullene. Dette er blandt andet med til at gøre dem lidt nemmere at håndtere, hvilke er med til at sikre, at det er sværere at brænde vandpibetobakken på.
Det rette antal kul er vigtigt
Antallet af kul, du har brug for, afhænger af størrelsen på det vandpibehovede, du bruger, og det afhænger ligeledes af størrelsen af kulstykker. Følgende skema er et rigtig godt udgangspunkt, men det er ikke sikkert, at det vil passe perfekt. Det handler derfor mest af alt om at prøve sig frem til den helt rette mængde. Det er altid en god idé at starte med en mindre mængde kul og derefter tilføje mere, hvis der er behov for det.
Skemaet henviser til brugen af halve kul:
Lille vandpibehovede | Mellem vandpibehovede | Stor vandpibehovede | |
Små kul | 2 | 3 | 4 |
Mellem kul | 1,5 (tre halve) | 2 | 3 |
Store kul | 1 (to halve) | 1,5 (tre halve) | 2 |
Placering af kul
Når du skal placere dine kul, skal du putte dem på kanten af vandpibehovedet. Det kan være en god idé at placere dem, så de “hænger” lidt ud over kanten, eftersom dette er med til at forhindre dem i at ligge for tæt på tobakken. Dette er med til at sikre, at hovedet varmer langsomt og sikkert op, uden at det skader og brænder tobakken.
Hvis du bruger to stykker kul, er det en god idé at placere dem overfor hinanden. Det samme gælder, hvis du bruger tre stykker, så placerer du dem i en trekant. Dette er med til at fordele varmen grundigt.
Husk at flytte på dine kul
Når kullene har ligget i omkring 10-15 minutter, er det på tide at flytte på dem. Tobakken nedenunder har fået masser af varme, og det er derfor tid til at flytte kullene til andre steder på hovedet. Tag forsigtigt kullene af og bank asken af. Vend dem og placer dem derefter på de steder, der før var tomme.
Brugen af staniol
Det er ikke altid helt nok udelukkende at bruge ét lag staniol. Det kan blive for tyndt, hvilket resulterer i, at tobakken bliver ramt af for megen varme. Derfor kan det være en rigtig god idé at bruge to lag af staniol. Nogle brands af tobak fungerer fint med et enkelt lag af staniol, men igen, det handler om balance.
Anvend en varmeregulator
Det er en rigtig god idé at bruge en varmeregulator. De er med til at koncentrere varmen, hvilket resulterer i, at du som regel kan bruge færre kul. Hvis du oplever, at en vandpibe-session føles lidt vag, men du er bange for, at et stykke kul ekstra vil ende med at brænde tobakken, så er varmeregulatoren din redning. Varmeregulatoren er ikke yderst nødvendig, men den er indimellem super god, når det kommer til heat management.