Alt du skal vide om vandpibetobak uden nikotin
Måske var du overbevist om, at der er nikotin i al slags tobak, og at der derfor også kun findes vandpibetobak med nikotin i. Dette er dog ikke helt korrekt. Der findes nemlig også typer af tobak til vandpiber, der er helt uden nikotin. Læs videre her og bliv meget klogere på, hvordan lige netop dette kan lade sig gøre.
Hvad er nikotin, og hvorfor er det usundt?
Nikotin er et giftstof og en olie, der dannes i selve tobaksplanten. Det dannes egentlig til forsvar mod insekter, hvorfor det tidligere har været brugt som insektgift. Det har ligeledes tidligere været anvendt som sprøjtegift i forbindelse med landbrug.
Giftstoffet findes i cigaretter, e-cigaretter, snus og andre former for nikotinprodukter, og så er det stærkt afhængighedsskabende. Derfor er det usundt - især i store mængder.
Man optager nikotin i kroppen via lungerne, når man ryger et produkt, der indeholder nikotin. Herefter trænger nikotinen ud i blodbanen og spreder sig til resten af kroppen og hjernen. Nikotinen kan også optages gennem mundhulen, når man bruger nikotintyggegummi, tyggetobak eller snus, eller gennem huden, når man anvender nikotinplastre.
Nikotinen påvirker hjernen og nervesystemet meget kraftigt, eftersom stoffet efterligner virkningen af det naturlige signalstof acetylcholin, som blandt andet vigtigt for kommunikationen mellem nerveceller. Nikotin i kroppen kan ligeledes påvirke pulsen og få blodtrykket til at stige.
Glycerol i vandpibetobak
Eftersom nikotin er en olie, er denne med til at bevare fugtigheden i tobakken. Det vil altså sige, at vil man producere et tobaksprodukt, der ikke indeholder nikotin, må man erstatte nikotinen med noget andet, der kan bidrage med fugtighed til produktet. I dette tilfælde tilføjer man glycerol, som er vegetabilsk glycerin. Glycerol er en lugtfri og farveløs væske, der har en sødlig smag. Væsken findes naturligt i vegetabilsk og animalsk fedt, og så bruges den til mange typer af produkter. Den bruges blandt andre i sæbe, kosmetik, rengøringsmidler, lægemidler og mange flere.
Glycerol bruges dermed også i tobak og vandpibetobak for at bevare fugtigheden i selve tobakken. Det bruges ligeledes i e-cigaretter, hvor det bidrager til fordampningen og forstærker aromadannelsen. Man har vurderet glycerol til at være sikkert at indtage og giver umiddelbart ikke akutte gener ved inhalation.
Nikotinfri produkter til din vandpibe
Nyder du at ryge vandpibe indimellem, men vil du gerne prøve at undgå at inhalere for meget tobak med nikotin? Så er du heldig, at det er muligt at finde tobaksprodukter uden nikotin. I disse produkter er der altså derimod brugt glycerol i produktionen af tobakken, så det holder samme form som den typiske tobak med nikotin, og så det fungerer på samme måde.
Hos HD Shisha kan du shoppe nikotinfri produkter, du med fordel kan anvende, når du tager vandpiben frem for dig selv eller med vennerne. Her finder du blandt andre vandpibetobak uden nikotin fra True Cloudz. True Cloudz tobak fås i et hav af forskellige smage, så du med fordel kan vælge lige netop den smag, du allerbedst kan lide, når du skal ryge vandpibe. Deres tobak fungerer som en slags creme, der er nem og enkel at anvende. En anden variant af nikotinfri tobak lavet som en creme, er Hookah Squeeze. Dette produkt kan være med til at øge mængden af røg samt få tobakken til at brænde langsommere.
Der findes også vandpibetobak fra Shiazo eller fra ICE Rockz. Deres produkter er lavet som små sten, der har fået tilsat en flydende væske, og som dermed bruges som tobak til vandpiben. De kan ligeledes fås i mange forskellige smage, hvilket ligeledes gør det spændende at eksperimentere med forskellige smagsvarianter.
Der findes altså mange forskellige alternativer til vandpibetobak med nikotin i. Du kan altså med stor fordel vælge et af de ovennævnte produkter, hvis du vil undgå nikotinindtagelsen så meget som muligt.